Nord for Funchal ligger bjergbyen Monte, der er endestation for svævebanen fra Jardim Almirante Reis. Herfra er der en enestående udsigt over Funchal by, bugten og de ubeboede Desertas-øer langt ude i horisonten.
Montes hvide kirke, Igreja de Nossa Senhora do Monte, ligger med sine to tårne højt hævet over byen. Inde i kirken står på højaltret en Maria-statuette i en sølvbelagt glasmontre. I kirkens kapel står en stor, sort sarkofag bag et imponerende støbejernsgitter. Her hviler den sidste østrig-ungarske kejser Karl 1., som døde i eksil på øen i en alder af 35 år.
Område: Funchals omegn Oplevelser: Kirker