Clube de Golf do Santo da Serra ligger lidt inde i landet fra Machico, på et plateau 660 m over havets overflade. Det er Madeiras første golfbane med panoramarestaurant mellem pinjetræer og en pragtfuld udsigt til bjergtoppe og til Atlanterhavet. Selve golfbanen på Clube de Golf do Santo da Serrahar 3 x 9 huller, par 72 og er på ca. 9000 m – og med en stor driving range. På banen afholdes Madeira Open i golf med golfspillere fra hele verden.
Udover golf, er der fra selve byen Santo da Serra i øvrigt fortrinlige muligheder for at tage vandreture ad naturskønne stier bl.a. til Portela eller Ribeiro Frio.På grund af højden er klimaet frisk og køligt – derfor er området populært blandt den lokale befolkning, specielt om sommeren.