Begynd din tur langs havnepromenaden i Funchal med palmer og anden subtropisk vegetation – og en flot havudsigt. I den ene ende af promenaden ligger Parque de Santa Catarina, en lille blomsterfyldt park med statuer af historiske personer, legeplads og store fuglebure med eksotiske fugle.
I den anden ende af promenaden i Funchal ligger Fortaleza de São Tiago,
et malerisk gult fort fra 1500-tallet med udsigtstårne mod havet. I
fortet er indrettet et lille militærmuseum samt et kunstmuseum, hvor
der løbende udstilles moderne madeiransk og portugisisk kunst.
Nytårsaften er havnepromenaden i Funchal centrum for et fantastisk
fyrværkeri som akkompagneres af tuden fra de mange krydstogtsskibe som
ligger i havnen, mens et feststemt publikum ønsker hinanden godt nytår
i de fyldte restauranter og caféer. Læs mere om nytår i Funchal