Landsbyen São Jorge er fyldt med små stråtækte huse, som er typiske for denne nordøstlige del af Madeira. São Jorge ligger i et utroligt frugtbart område, hvor du vil opleve, at jorden dyrkes maksimalt med majs, grønsager og frugttræer. Men også vinstokkene har gode vækstbetingelser. Ingen jord ligger brak i denne del af Madeira. Om vinteren plantes kål og søde kartofler mellem vinstokkene. Ved indkørslen til São Jorge kan du i den restaurerede vandmølle se, hvordan majs og hvede males til mel.
Område: Den nordlige del