På Madeiras nordvestligste spids finder du den tidligere hvalfangerby Porto Moniz, hvis vinmarker er omgivet af hegn af afskårne lyngtræer for at få læ for den salte havgus. I dag er det fiskeri og turisme, der holder økonomien i gang i Porto Moniz. Byens største attraktion er de naturskabte svømmepøler, som vind og vejr har skabt i den porøse lava – i dag er de forstærket med beton. I et lille 1800-tals fort, Forte de São João Baptista, byens forsvar mod datidens pirater, er der indrettet et seværdigt akvarium, Aquário da Madeira.
Område: Den nordlige del